Vi vil i kritisk dialog med Hizb ut-Tahrirs sympatisører og medlemmer
Interview med Sherin Khankan
Af Kasper Krogh
Berlingske Tidende Søndag den 23. Marts 2008
Vi vil søge at hjælpe de unge med at komme ud af de radikale miljøer og skabe klare alternativer til Hizb ut-Tahrir. Vi vil i kritisk dialog med Hizb ut-Tahrirs sympatisører og medlemmer, og vi vil søge at nå de unge via intellektuelle argumenter og ved at sætte os ind i hvad det er de kæmper for. Vi har indledt et samarbejde med Maajid Nawaz og Quilliam Foundation fordi vi tror på at kritikken skal komme indefra fra de muslimske miljøer hvis den skal have effekt. Maajid Nawaz kender til de psykologiske faktorer der ligger til grund for miljøet i Hizb ut Tahrir. Han kan være med til at give håb til de unge som er splittet mellem to verdener samt vise at man kan være politisk muslim og kritisk over for f.eks. Irak krigen uden at være i opposition til det samfund man lever i og uden at dele verden op i vesten og islam.
Hvorfor gør I det her?
Primært fordi vi mener, at Hizb ut-Tahrir manipulerer et kunstigt skel mellem islam
og demokrati, og islam og menneskerettigheder. De er med til at manipulere en kunstig
modsætning mellem dem og os, og det er meget lidt frugtbart for en ung identitet,
uanset hvor i verden man bor.
Vi har i mange år sagt, at det ikke giver mening af forbyde Hizb ut-Tahrir. Dels
fordi politisk islam, som det kommer til udtryk i Hizb ut-Tahrir er kommet for at
blive, det er blevet en del af den danske politiske virkelighed, som vi er nødt
til at forholde os til. VI vil nuancere debatten omkring islamisme i Danmark og
anlægge kritiske vinkler på Hizb ut-Tahrir, for vores mål er i sidste ende at opstille
et alternativ til de unge i Danmark som er tiltrukket af politisk islam. Men samtidig
vil vi også skabe nuancer i debatten om islamisme, som er meget ensidig. Både politisk
og i medierne er der tendens til at beskrive islamismen som den nye trussel mod
verdensfreden. Det mener vi er stærkt overdrevet, for islamister udgør ikke en trussel
for de verdslige demokratier, men en klar udfordring. Men f.eks. Søvndals skelnen
mellem demokrater og antidemokrater er også unuanceret, for en af grundpillerne
er, at man skal have lov at kritisere demokratiet. Vi vil gerne diskutere, hvad
det er, Hizb ut-Tahrir vil sætte i stedet for demokratiet og være kritiske over
for det. Være kritiske over for deres historiesyn, retorik, sprog, metoder og det
kalifat, som de siger er alternativet.
Vi mener ikke at det er et problem i sig selv at muslimer sammenblander religion og politik. Det afgørende er, hvordan de sammenblander religion og politik. Religion må ikke gå hen og få særstatus eller forrang i den politiske proces, religion må ikke blive dogmatisk, ligesom den er det hos Hizb ut-Tahrir. Dogmatikken ligger i, at den sandhed de anerkender for dem er den eneste og de anerkender ikke andre holdninger eller fortolkninger af f.eks. koranen og profetens sædvane. De anderkender ikke den rummelighed, fleksibilitet og retten til divergerende holdninger som er en del af klassisk islamisk teologi.