Afholdte debatarrangementer
Tirsdag den 2. februar 2010
Jacob Holdt og Sherin Khankan om "Tilgivelse og forsoning"
I forbindelse med udstillingen ”Tro, håb og kærlighed – Jacob Holdts Amerika” talte
fotograf Jacob Holdt og religionssociolog Sherin Khankan om tilgivelse og forsoning.
Jacob Holdt talte om hans forhold til tilgivelse og forsoning ud fra personlige oplevelser gennem tiden og med eksempler fra de
skæbner (eksempelvis medlemmer af Ku Klux Klan) man kunne møde på billederne i udstillingen. Begreber der er aktualiseret i
forhold til tidens debat omkring islam og forsoning. Denne vinkel talte religionssociolog
Sherin Khankan om på baggrund af hendes særlige viden omkring det moderne islam.
Den 21. september 2009
Kritiske Muslimer var samarbejdspartner på projektet.
Tusinder mennesker fejrede Eid på Rådhuspladsen. Pladsen var omdannet til en festplads
med en stor scene, hvor cremen af dansk rytmisk musikliv optrådte, der var små scener
med børneoptrædener, teater og modeshows, dejlige madboder med kulinariske lækkerier
fra hele verden, kreative aktivitetsboder med alt fra hennatatovering til hiphop-workshop
og meget, meget mere. Kritiske muslimer havde deres egen bod (Eid for dummies),
hvor man kunne slippe fordomme løs og stille spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Debat på Vartorv i København den 4. april 2008
Danmark fik besøg af to tidligere førende Hizb ut –Tahrir medlemmer fra London,
som gav et indblik i islamismen som ideologi og fortalte om deres egen personlige
rejse ind og ud af Hizb-ut-Tahrir i London.
Maajid Nawaz var medlem af Hizb ut-Tahrir siden han var 16 år og forlod Partiet
i maj 2007 efter at have siddet fængslet i Egypten i 5 år grundet hans medlemsskab
af Hizb ut-Tahrir.
- Hvem og hvad er Hizb ut-Tahrir?
- Udgør de en trussel eller en udfordring for demokratier i verden?
- Skal Hizb-ut Tahrir i Danmark forbydes ved lov?
- Hvem har retten og dermed magten til at definere hvad der er værdifuldt?
- Og hvordan kan vi leve sammen i en verden der er præget af mennesker med divergerende holdninger om hvad der er værdifuldt?
- Skal et demokrati kunne rumme antidemokrater?
Sted: Vartov, Farvergade 27, København
Dato: Fredag den 4. April 2008
Tid: Kl. 17.30-19.30
Ordstyrer: Clement Kjersgaard
Oplægsholdere:
Maajid Nawaz, leder af Quilliam Foundation og forfatter
Ed Husain, ph.d. og forfatter til ”The Islamist”
Sherin Khankan, religionssociolog og forfatter
Akademisk opponent: Overraskelse
Arrangører:
Forum For Kritiske Muslimer
Forum For Kritiske Muslimer arbejder i 2008 med temaet antiradikalisering og har
indgået et internationalt samarbejde med Quilliam Foundation i London www.quilliamfoundation.org
Arrangementet foregik på engelsk
Hvordan genspejler Islam og Videnskab sig i hinanden og hvordan skal skabelsesberetningen
opfattes? Oplæg ved Hadi Khan om hvordan den videnskabelige udvikling i den arabiske
verden skete på grund af Islam og ikke på trods af religion som i Vesten. Debatindlægget
lægger op til en diskussion af emnet Islam og videnskab med udgangspunkt i to tilgange
til Islam. Af disse to tilgange bygger den ene (Iraqi) på videnskaben, medens den
anden (Hijazi) frastøder videnskaben, som man også gjorde i den kristne middelalder.
Konflikten mellem disse to retninger er ikke ny. Allerede i 1300 tallet havde Hijazi
tilgangen til Islam overtaget dominancen fra det ellers dynamisk og vidensbaserede
Iraqi samfund. Konsekvenserne af denne dominans og frastødelse af videnskab ses
også i den Islamiske verden idag.
Debatoplægget lægger op til diskussion af muligheden for at opretholde den nuværende
tilgang til Islam og frastødelsen af videnskab, i nutidens videnssamfund, og om
den nuværende tilgang kan omstilles til at opfatte og efterleve dynamikken og livskraften
i det frie Islam? Med udgangspunkt i dette og i de aktuelle konflikter i den muslimske
verden vil oplægsholderen komme ind på det "Quraniske budskab", der bygger på frihed
og tryghed både til at tænke og til at ytre sig.
Abdurrahman Preben Bundgaard (lærer- og skoleleder) og Zeb Moghal (cand.scient)
præsenterede læren om selvets udfoldelse ved online programmet ASK: Academy Of Self
Knowledge. Et program der giver redskaber til integreret udvikling. Herunder var
der også lagt op til at oversætte og udvikle programmet til en dansk situation.
Programmet gav interesserede mulighed for at videreudvikle sig og blive mere bevidste
om selvet og virkelighedens væsen ud fra profeternes og visdomsmænds klare lære,
til forskellige folkeslag og tider. Der var tale om en tidløs indsigt til den enkeltes
eksistentielle situation.
Mødet bestod af følgende:
1) Oplæg og indførsel til baggrunden og betydningen af online-programmet ASK
2) Fremvisning af et video-uddrag med interview af læreren Shaikh Fadhlallah Haeri
3) Efterfulgt af en uddybelse af programmets struktur
4) Diskussion
Er det muligt at adskille politik og religion?
Hvad indebærer denne adskillelse?
Paneldeltagerne var:
Fatih Alev/ imam
Sherin Khankan/ religionssociolog
Jakob Skovgaard Petersen/ lektor i islamologi
Hanna Michal Ziadeh/ integrationskonsulent
Ordstyrer: Henrik Plaschke/ lektor
Adskillelsen mellem politik og religion står som princip centralt for Kritiske Muslimer.
Forskellige debatter har imidlertid vist, at det ikke altid er klart, hvad en sådan
adskillelse indebærer, ligesom nogle kritikere har søgt at vise, at en adskillelse
slet ikke er mulig. Tilsvarende peger også de nylige debatter om sharia og sharia-lovgivning
på behovet for yderligere begrebsafklaringer.
Diskuterer man adskillelse mellem politik og religion, må der sondres mellem to
forskellige niveauer: det individuelle og det samfundsmæssige. På individuelt plan
er hvert enkelt menneskes tænkning naturligvis ikke opdelt i en politisk og en religiøs
del. Tænker man religiøst, kan religiøst prægede holdninger også afspejle sig i
politiske holdninger. Det kan næppe være anderledes, og i denne forstand kan man
ikke adskille religion og politik. Denne observation bringer dog ikke debatten ret
langt.
Selvom vi ikke opdeler vores tænkning i to dele, kan vi jo alligevel godt mene,
at politiske systemer skal bygge på en institutionel adskillelse af religion og
politik. I så tilfælde vil religiøse institutioner ikke indtage nogen form for særstilling
i forhold til andre institutioner i det politiske system. De vil være underlagt
demokratiets spilleregler. Det indebærer eksempelvis, at religiøse imperativer må
vige for den demokratiske vilje. Det er det system, vi kender fra sekulære og demokratiske
stater. I erkendelsen af menneskets fejlbarlige karakter bygger disse ikke blot
på håbet om menneskets godhed og evne til at handle rigtigt, men også på opbygningen
af sekulære politiske institutioner, der kan træde ind og afbalancere hinanden,
når den menneskelige vilje svigter. Derfor er eksempelvis den institutionaliserede
og juridisk baserede beskyttelse af enkeltindividers rettigheder et vigtigt led
i opbygningen af demokratiske politiske systemer.
Adskillelsen af politik og religion handler således grundlæggende set om, hvorledes
vores politiske strukturer og mekanismer skal opbygges, og ikke om hvordan vi hver
for sig opfatter den religiøse verden. En sådan adskillelse kan forbindes med religiøse
såvel som ikkereligiøse livsanskuelser.
Religiøs mangfoldighed og dennes betydning for muslimers interne sameksistens i
Danmark
Dialog på tværs af divergerende religiøse anskuelser inden for islam
Dialog mellem Sunni-muslimer & Ahmadi-muslimer
Et opgør med mytedannelser og skræmmebilleder?
For første gang i dialog
Følgende arrangement (hvor ca. 115 mennesker var fremmødt) blev den 15. oktober afholdt
med stor succes:
-- Vi takker for det store fremmøde --
Paneldeltagerne var:
Hr. Maqsood Bajwah, imam
Hr. Kemal Ahmad Krogh, forfatter & lærer
Hr. Mohamed Hasan Gelle, projektleder
Hr. Hadi Hussein Khan
Ordstyrer: Sherin Khankan
Der findes forskellige retninger inden for islam - Sunnimuslimer udgør majoriteten
af verdens muslimer. Ahmadimuslimer, som primært er af pakistansk oprindelse, udgør
en særlig retning, der er blevet erklæret for vantro af Den Muslimske Verdensliga,
primært fordi ahmadi-muslimerne har en anden teologisk tolkning af messiasbegrebet.
I Danmark findes der ca. 800 ahmadi-muslimer. Forholdet mellem sunni-muslimer og
ahmadi-muslimer er ofte anspændt - også i politisk forstand. Dialogen bør rumme
mindst to niveauer: et teologisk og et politisk. Teologiske ligheder og forskelle
mellem de to retninger kan debatteres, men behøver de teologiske forskelle at stå
i vejen for en fredelig og fordomsfri dialog og sameksistens mellem disse to retninger?
Det er et politisk og ikke et teologisk spørgsmål.
Hvad vil det sige at være muslim, og hvem har retten til at erklære andre for vantro?
Er der grænser for religiøs tolerance?
Hvis ja, hvem skal definere disse grænser?
Konference arrangeret i samarbejde mellem Omarjob.nu og Forum For Kritiske Muslimer
Paneldeltagerne var:
Abu Laban, Imam
Hadi Hussein Khan, cand.polyt/ tidl. formand for OPSA
Fahmy Al Majid, Journalist og foredragsholder
Pia Fris Laneth, Journalist på information
Ordstyrer, Sherin Khankan, Formand For Kritiske Muslimer
Islam og modernitet?
Islam og reform?
Er det muligt at være troende muslim og moderne demokrat?
Muslimer i Danmark - Hvor går vi hen?
Hellig krig eller indre anstrengelse?
Djihad fra forskellige vinkler
Hvordan forholder muslimer sig i dag til at leve i et pluralistisk demokrati?
Kan/bør stat og politik adskilles fra religion? Går Menneskerettighederne forud
for religion? Går ytringsfriheden f.eks. forud for Koranens hellighed? Hvordan forholder
muslimer sig til dødsstraf, ligestilling mellem kønnene og trosfrihed? Er der særlige
problemer, som muslimer står over for i forhold til et samfund med en mangfoldighed
af ideologier?
To praktiserende muslimer med vidt forskellige holdninger til spørgsmålene mødes
i dialog!
Oplæg fra imam Fatih Alev og formand f. Forum f. Kritiske Muslimer Sherin Khankan
Arrangementet er et samarbejde mellem Forum for Kritiske Muslimer og FN-forbundet.
Debataften om Kvinders rettigheder
Hvad vil det sige at være en fri kvinde? Er frihed at være slave af andre menneskers anerkendelse eller af et bestemt kvindebillede? Er frihed selv at kunne bestemme alting? Eller er frihed at være slave af Gud? Eller er frihed noget helt andet? Muslimske kvinder mellem tradition og Koranen Kvinders rettigheder ifølge Koranen Det ideale versus det reale Koranen og virkeligheden: fakta og fiktion Hvorfor vælger mange at følge middelalderlige traditioner i stedet for Koranens oplyste ide om mænd og kvinders ligeværd?