Man må skelne mellem diktat og dialog

af Pia Fris Laneth

Interview med Sherin Khankan i Information, den 1. juni, 2002.

Gud har ikke ønsket at skabe et teokratisk styret samfund, mener formanden for Forum for Kritiske Muslimer, Sherin Khankan

Islams mystikere

Sherin Khankan er formand for Foreningen af Kritiske Muslimer og folketingskandidat for Det Radikale Venstre. Hun begynder interviewet med selv at stille det afgørende spørgsmål, om Gud har ønsket at skabe et teokratisk styret samfund, og svarer i næste åndedrag:
»Nej! I Koranen består den oprindelige Sharia af cirka 350 vers med regler om de fem søjler, ægteskab, skilsmisse, strafferet, arveret, falsk vidnesbyrd, økonomiske affærer, retfærdighed, lighed mv. – ud af flere end 6.000 vers. Den jura, man kan aflede fra Koranen – udgør altså en meget lille del af Koranen.«
»Derfor tror jeg ikke, Gud først og fremmest har åbenbaret Koranen for at lovgive konkret og detaljeret, men derimod for at give mennesket moralske retningslinjer for at leve livet fra fødsel til død.«
Islam tilstræber at ophæve alle former for skel mellem racer, religion køn og nationalitet, mener Sherin Khankan – og her finder hun også et godt argument mod teokratiet:
»I samfund, hvor lovgivningen dikteres af en bestemt religion, kan man ikke undgå, at mennesker, der tilhører andre religioner eller ikke vedkender sig en religion, bliver andenrangsborgere. Derfor er demokrati den eneste acceptable styreform.«

Hjerters islam

Sherin Khankan har netop afleveret sit speciale i religionssociologi om islamisk aktivisme. Feltarbejdet til specialet omfattede bl.a. 11 måneders ophold i Damaskus blandt sufimuslimer – islams mystikere:
»Sufiernes islam er hjertets islam. De formår at omdanne deres religiøse inderlighed til praksis og arbejde for sociale og religiøse reformer i Syrien. Det var bl.a. her, jeg blev inspireret til at danne Forum for Kritiske Muslimer.«
Sherin Khankan har fundet et åndeligt forbillede i en gammel arabisk tænker, Ibn Arabi: »Han kombinerede soberhed og beruselse. Beruselse i form af bønnens og meditationens forsøg på at tilnærme sig Gud – og soberheden i form af den rationelle og videnskabelige tilgang til Koranen og konstante søgen efter viden.«
»For at harmonisere beruselse og soberhed er kompromiset nødvendigt – og derfor er islam efter min bedste overbevisning i sit udgangspunkt moderat og kompromissøgende. Hvilket jo er vigtigt i et moderne samfund.«
»Man må skelne mellem diktat og dialog. Religionen skal ikke diktere politikken, og omvendt skal politikken ikke diktere religionen. Jeg ser demokratiet som det politiske system, hvor religion kan dialogisere med andre former for viden.«
Ytringsfriheden står over alt i et demokrati, understreger Sherin Khankan, men hun gør samtidig opmærksom på vanskelige konflikter, som for eksempel sagen med Rushdies Sataniske Vers:
»Hvem skal afgøre, hvad der er mest essentielt, mest værdifuldt og vigtigst: Ytringsfriheden eller Koranens hellighed? For nogle gælder begge principper og netop derfor er sagen mere nuanceret, end den ofte bliver fremstillet. Fatwaen over Rusdie var et eksempel på muslimer, der sætter Koranens hellighed overalt. Men mange troende muslimer verden over fordømte fatwaen, netop fordi ytringsfriheden også for dem er et fundamentalt princip ved siden af Koranens hellighed. Det er vigtigt at understrege, at Koranens hellighed kan kombineres med ytringsfrihed.«

Religiøs verdslighed

Nogle ortodokse muslimer skælder Forum for Kritiske Muslimer ud for, at de tilpasser sig kristne eller vestlige værdier. Men det afviser Sherin Khankan: »Inden for islam har vi en lang filosofisk tradition for at adskille religion og politik. Verdslighed som praksis er en gammel tradition.«
Foreningen af Kritiske Muslimer er troende, verdslige muslimer: »Den oprindelige betydning af ordet verdslig er blot adskillelsen af religion og politik – men nogle kristne og muslimer siger, at verdslighed medfører areligiøsitet.«
»Det er ikke tilfældet hverken i ordets oprigtige betydning eller i vores forening. Tværtimod er mange blevet mere troende, efter de er kommet ind i vores forening. De begynder at læse Koranen og bede – at forholde sig aktivt og individuelt til den Koran, de har lært at recitere fra barnsben, men ikke nødvendigvis at forstå.«
»Derfor er jeg sikker på, at den adskillelse af politik og religion og den individualisering, som mange muslimer frygter vil medføre areligiøsitet, tværtimod kan føre til større og mere dybfølt religiøs inderlighed.« Det afgørende for Sherin Khankan er, at skelne mellem religionen, som er Guds åbenbarede ord og religiøsitet, som er fortolkningerne:
»Den skelnen gør det muligt for en troende, praktiserende muslim at leve i den moderne, foranderlige verden – i erkendelse af, at fortolkninger er tilnærmelser til sandheden men aldrig sandheden i sig selv, og at tolkninger ikke er ufejlbarlige. Pointen er, at vi skal respektere de fortolkninger, der afviger fra vor egen.«
»Når vi adskiller religion og politik, så fjerner vi monopolet på magten til at tolke, hvad der er sand islam.«

Powered by PHP Webmasterpoint.org