Sherin Khankan deltog ikke I Hizb ut-Tahrir demonstration

Pressemeddelelse, den 24. juli 2006

BT bringer manipuleret og usaglig artikel om Sherin Khankan

Det er med stor beklagelse, at jeg må finde mig nødsaget til at sende en pressemeddelelse ud omkring en lovligt anmeldt demonstration som jeg ikke deltog i men overværede på Rådhuspladsen i sidste uge arrangeret for ofrene af Israels angreb mod Libanon.

Jeg tager på det kraftigste afstand fra Israels angreb mod de mere end 360 uskyldige civile libanesere herunder kvinder, gamle og børn og finder det min ret og pligt som et menneske med samvittighed at støtte alle lovlige tiltag om at gøre den danske befolkning opmærksomme på dette uretfærdige overgreb og massedrab på uskyldige civile.

Jeg gør opmærksom på at jeg blev misbrugt af BT’s journalist Jacob Heinel Jensen som ikke fortalte mig hvilken sammenhæng mine ord ville indgå i og som selektivt har udvalgt mine citater imod min vilje og imod vores aftale.

Jeg vil gøre det klart at jeg ingen forbindelse har eller har haft til Hizb ut tahrir. Jeg har derimod altid haft en sufiorienteret og forsonende tilgang til islam via mit frivillige arbejde i Kritiske Muslimer gennem fem år med fokus på pluralisme og demokrati.

Artiklen er et forsøg på at flytte fokus fra staten Israels angreb på Libanon og drabet på uskyldige civile som verdenssamfundet på fatal vis har valgt at være passive over for.

Sherin Khankan, Forkvinde for Kritiske Muslimer

Powered by PHP Webmasterpoint.org